Pilersaarut

ArcticExpo 2026-p ulluanut aappaannut matut ammarnerat.

ved Direktør for Oceans North Jenseraaq Poulsen

Tabte og efterladte fiskeredskaber – også kaldet spøgelsesgrej – udgør en skjult, men alvorlig trussel mod Grønlands havmiljø, fiskeri og biodiversitet. Plastikforurening, blyudledning og mikroplast i fødekæden udgør ikke bare en direkte fare for havpattedyr og fugle, som risikerer at blive viklet ind og drukne, men er også en stigende trussel mod havets økosystemer og dermed i sidste ende et økonomisk tab for fiskerne. Det anslås, at op mod 5 % af de potentielle fiskeindtægter går tabt hvert år, svarende til omkring 60 mio. kr. – især i krabbe-, stenbider- og hellefiskefiskeriet.

ved Grønlandsk Fiskeri- og Jagtkontrol

Det er et lovmæssigt krav, at alle erhvervs- og fritidsfiskere skal mærke deres fiskeriredskaber med navn og kontaktinfo. Som et nyt initiativ i forbindelse med den nye fiskerilov har Grønlandsk Fiskeri- og Jagtkontrol nu fået muligheden for at give administrative bøder til umærkede fiskeriredskaber. Kom og hør, hvad det betyder i praksis

ved fritidsjæger og -fanger Ivaaq Kriegel

Lige siden barndommen har turene ud i naturen for at høste fisk og vildt været et bære element i Ivaaqs liv, og det er det stadig sammen med faderen og nu også hans børn. Han bruger tid på at formidle f.eks. på Instagram, både passionen for at bevare jagten og de gamle madvaner, og så eksperimenterer han med at krydse det til 2020’ernes køkken med mere internationale madtraditioner- hvad med f.eks. tyrkisk grillspyd med rensdyr.

ved Grønlandsbanken ved Kundechef, Niels-Anthon Petersen og Erhvervsrådgiver, Tulliaq Olsen

Grønlandsbanken sætter i dette oplæg fokus på, hvordan ansvarlig finansiering kan være med til at styrke både det grønlandske fiskeri og de lokalsamfund, det er en del af. Med udgangspunkt i bankens værdier og ESG‑principper gives der et samlet overblik over, hvilke finansieringsmuligheder der findes for både nye og etablerede fiskere – fra investering i fiskefartøjer til grøn modernisering og driftskreditter. Oplægget kommer ind på, hvordan bæredygtighed, kvoteoverholdelse og skånsomme fangstmetoder indgår i bankens vurderinger, og hvad der lægges vægt på i kreditprocessen. Deltagerne får samtidig indblik i konkrete eksempler, finansieringsvilkår og betydningen af sund budgettering og planlægning. Målet er at vise, hvordan Grønlandsbanken kan fungere som en langsigtet og ansvarlig partner for et fiskeri i fortsat udvikling.

ved Pinngortitaleriffik/ Grønlands Naturinstitut

Kom og hør udvalgte forskere fortælle om deres spændende arbejde omkring Nuuk:

Marie Georgette Yolande J.
Harbour porpoise tail morphology and collaborate with local hunters
Forskere har i samarbejde med lokale fangere identificeret en særskilt økotype af marsvin i Vestgrønland, der er kortere, tungere, har en unik kraniemorfologi/tænder og udviser forskellig vandringsadfærd, med beviser der peger på tilpasning til lokale forhold.
Foredraget foregår på engelsk.

Aili Lage Labansen
Arbejde med fugle i Nuuk området
Som mangeårig forsker ved Naturinstituttet, har hun en dyb indsigt i fuglelivet i Nuuk-området, og arternes tilstand.

Inuk Petersen
Bifangst rapportering i stenbiderfiskeriet
Fiskeriet efter stenbider (Cyclopterus lumpus) i Vestgrønland er et kortvarigt og lukrativt forårsfiskeri, der med store garn går målrettet efter stenbiderhunner, der skal til at gyde på lavt vand. Garnene fanger ikke blot stenbidere, men også en betydelig mængde søfugle som almindelig edderfugl og formentlig også andre arter som havlit og kongeedderfugl.  Den utilsigtede bifangst af fugle kan have økologiske konsekvenser, som i sidste ende også vil have økonomiske følger, fordi stenbiderfiskeriet risikerer at miste sin MSC-certificering.

Rasmus Nygaard
Mere end 100 års forskning i laksen i Kapisillit
Kapisillit-elven nær Nuuk er det eneste kendte sted i Grønland med en gydende laksebestand, hvilket også forklarer dens navn. Kapisillit er nemlig det grønlandske navn for laks.